Kan stress under graviditeten påvirke dit ufødte barn? Se her, hvad forskningen siger!

I det følgende, vil jeg komme ind på 3 ting:

1. Hvordan påvirker stres hos den gravide kvinde hendes ufødte barn rent fysiologisk?

2. Hvilken konsekvens har/ får dette for barnets psykiske adfærd?

3. Hvad kan vi gøre for at mindske stres og forbedre eventuelle bivirkninger hos vores børn forårsaget af stres under fostertilstanden?

Kvinder i det moderne samfund er ofte stressede

Dr. Calvin Hobel, leder af fødselsklinikken på hospitalet Cedars Sinai, Los Angeles og professor i gynækologi og fødselsmedicin ved University of California, Los Angeles (UCLA), specialiserer sig i fostrets tilstand under graviditet. Han har brugt størstedelen af sin karriere på at undersøge og dokumentere effekten af stress hos gravide, og hvordan man bedst får gravide kvinder til at slappe af. Ikke alene møder han stressede kvinder i sin klinik, men, som han siger,  ser han dagligt på sin vej mod arbejde, hvordan kvinder lægger makeup, mens de sidder i deres biler alt i mens de samtidigt sluger medbragte bidder af deres morgenmad.
Han har under sin forskning også mødt mange gravide kvinder, der kommer til yoga-timer for at lære at slappe af, men som bliver nødt til at tage en pause - for at besvare mobiltelefoner.
Stress er blevet en velkendt del af kvinders liv, og mange synes at “klemme en graviditet” lige ind midt i mellem dette høje niveau af sin daglige gøren og laden.

"Stress er en tavs sygdom," siger Dr. Hobel. "Gravide kvinder burde være uddannet i at anerkende, når de har stress og kende konsekvenserne og nogle af de simple ting, som de kan gøre for at ændre det."

Den fysiologiske effekt af stres hos dit ufødte barn

Når en gravid kvinde fx oplever angst, vil hendes nervesystem producere streshormoner i form af adrenalin og noradrenalin, der får hendes blodkar til at trække sig sammen og derved begrænse iltoptaget i blodet. Eftersom fosterets blodtilførsel kommer fra moderen, vil barnet således få tildelt mindre ilt gennem blodet i den tid, hvor kvindens stres står på. Der skal dog et meget signifikant fald i blodgennemstrømningen til for at udviklingen af fosteret bliver påvirket.

En stress-respons, der er mere tilbøjelig til at påvirke fosterets vækst og for tidlig fødsel er det hormon, som fosteret selv producerer, når det oplever stres hos moderen. Her øger fosteret produktionen af det corticotropinfrigivende hormon (CRH).
CRH er det hormon, der regulerer varigheden af graviditeten og fosterets modning. Og det er det hormon, som fosteret/ barnet under normale forhold selv danner, når det er klar til fødsel og som sætter fødslen i gang. Særligt når gravide kvinder oplever stress i det første trimester, sker det, at fosteret øger produktionen af CRH. (Dr. Pathik Wadhwa, assistant professor of behavioral science, obstetrics and gynecology at University of Kentucky College of Medicine.).
For tidlige fødsler og lav fødselsvægt er blandt de mest anerkendte effekter af stress hos moderen under graviditeten. Dette er bevist over næsten to årtiers forskning af både dyr og mennesker.

For tidligt fødte spædbørn er modtagelige for en række komplikationer senere, herunder kronisk lungesygdom, udviklingsmæssige forsinkelser, indlæringsvanskeligheder og spædbørnsdødelighed. Der er endda overbevisende dokumentation fra epidemiologiske undersøgelser og dyreforsøg, der viser, at babyer, der oplever stress i livmoderen er mere tilbøjelige til at udvikle kroniske helbredsproblemer som voksne, såsom hjertesygdomme, forhøjet blodtryk og diabetes.


En tredje ting, der sker, når en person er stresset er, at stress-hormonet Kortisol stiger.
Det har vist sig, at hvis moderen har høje niveauer af kortisol-hormon, så har fosteret også. Det lader til, at kortisol krydser livmoderen fra moderen til fosteret og rent faktisk påvirker fosteret. Så hvis moderen er stresset, og hendes kortisol-niveau går op, så sker der det samme med kortisol-niveauet i fosteret. Et forhøjet kortisol-niveau kan skade cellerne og neuronerne i en udviklende hjerne. Dette kunne godt tænkes at påvirke udviklingen af hjernen og de ​​fremtidige stressreaktioner hos barnet.
Det leder os til det næste afsnit, hvor jeg kommer ind på den effekt af stres hos den gravide kvinde kan have på vores børns personlighed/temperament/ adfærd. 

Den temperamentsmæssige og psykiske effekt af stres hos dit ufødte barn

Hvem du er og hvad du spiser, når du er gravid, vil påvirke barnets og har indflydelse på, hvordan barnet bliver, siger Janet DiPietro, udviklingspsykolog ved Johns Hopkins University. Ligeledes påvirker kvindens psykiske tilstand under graviditeten (hendes angstniveau, stress, personlighed) i sidste ende temperamentet hos deres babyer. Det kommer sig af, at barnet under graviditeten er overskyllet i alle de kemikalier, der produceres af sin mor.

Udviklingsbiologer troede engang at fostre blev udtænkt med et "blueprint" fra deres forældres gener. At så længe du gav det voksende foster de rigtige næringsstoffer og undgik skadelige stoffer (gennem dit fødeindtag under graviditeten), så ville dette “blueprint” udvikle sig til en sund baby.
Det er ikke hvad eksperter mener længere, siger Dr. Pathik Wadhwa, assisterende professor i adfærdsmæssig videnskab, obstetrik og gynækologi ved University of Kentucky College of Medicine.

"Dette synspunkt er mere eller mindre blevet fuldstændig vendt op og ned," siger Dr. Wadhwa, der er i gang med at skrive et særnummer af videnskabelige artikler omhandlende graviditet og stress, der skal offentliggøres i Health Psychology næste år.

"På hvert trin i udviklingen, anvender organismen/fostret signaler fra sine omgivelser (i dette tilfælde moderens krop/ livmoderen) til at beslutte, hvordan det bedst kan konstruere sig selv inden for rammerne af sine gener."

Stress er et eksempel på, hvordan et foster reagerer på stimuli i livmoderen og tilpasser sig fysiologisk. "Når mor er stresset, sker der flere biologiske ændringer, herunder forhøjelse af stresshormoner og øget sandsynlighed for intrauterin (væksthæmmende) infektion" siger Dr. Wadhwa. "Fosteret så at sige “bygger sig selv” til permanent at kunne håndtere denne form for høj-stress miljø. Og når barnet er født, kan det have større risiko for stress-relaterede sygdomme."

De nyeste forskningsstudier af, hvordan stres hos den gravide kvinde påvirker det ufødte barn, tyder på, at stress i livmoderen kan påvirke barnets temperament og adfærd via nervesystemets udvikling. Spædbørn, hvis mødre har oplevet høje niveauer af stress, mens de er gravide, især i første trimester, viser tegn på mere depression og irritabilitet. I livmoderen, er de ufødte børn også langsommere til at tilvænne sig gentagne stimuli. Dvs., at de bla. bliver ved med at reagere voldsomt på gentagne lyd eller berøringsstimuli uden at vise tegn på at tilvænne sig.

Forklaringen på dette “fænomen” kan muligvis findes i den del af vores hjerne, som kaldes Amygdala. Amygdala er placeret i forhjernen, vores største del af hjernen.  Amygdala fungerer som “hjernens livvagt”. Den håndterer blandt andet frygt og forsvarsreaktioner og er en del af det limbiske system. Amygdala registrerer indkommende sensoriske inputs og spiller en vigtig rolle i både ophidselse og fokuseret opmærksomhed.
Som nævnt under afsnittet om den fysiske effekt af stres, så kan en kvindes forhøjede kortisol-niveau beskadige celler og neuroner i det ufødte barns hjerne.

Når Amygdala er beskadiget hos en person, viser forskning, at personen er tilbøjelig til at have problemer med at vænne sig til nye stimuli og integrere følelsesmæssige reaktioner på sensoriske inputs - lige som det sker, når det ufødte barn, der har oplevet stres hos sin mor under graviditeten, viser en tendens til ikke at tilvænne sig stimuli (lyd og berøring). Personen vil som regel overrespondere. En person med skadet Amygdala kan således have svært ved at opretholde sin opmærksomhed og sit fokus på én ting. Han/hun vil således have en tendens til at være hyperaktiv eller rastløs. Dertil kan han/hun udvise frygt eller angst i nye situationer.

Hvad kan kvinden gøre?

“De personlighedstræk, der ses hos kvinder, som er i stand til at håndtere stress omfatter optimisme, selvværd, en følelse af kontrol over ens liv, og herunder en følelse af kontrol over følelsesmæssig undertrykkelse og fjendtlighed”, siger Dr. Wadhwa.

For mig at se peger det på, at aktiviteter såsom mindfullness og meditation, der styrker positiv tænkning kan være et skridt på vejen. Og selvfølgelig også at turde sige fra til udefrakommende stres fra fx arbejdet eller for mange fritidsaktiviteter. Når jeg ser tilbage på min egen graviditet, forløb den roligt og gnidningsfrit i forhold til, at jeg var glad og sørgede for ikke at være stresset mht. arbejde. MEN jeg kan vist ikke helt sige mig fri fra at have 1000 jern i ilden! Jeg fór rundt til alverdens fritidsaktiviteter: Sport, foredrag, rejser osv. Så helt rolig og ustresset var jeg ikke.

Er man fysisk stresset eller deprimeret, kan det måske virke uoverskueligt og svært at se sig selv ud af en stresset situation. Her vil man måske gøre godt af at søge hjælp udefra.
Noget tyder i hvert fald på, at vi kvinder skal tage vores eget fysiske og psykiske velbefindende alvorligt under en graviditet. Ikke kun for vores egen, men lige så meget for vores ufødte barns skyld. Og hvorfor ikke bare fortsætte med det - også efter endt graviditet?
Deprimerede eller kronisk stressede gravide kvinder,  vil desuden gøre godt i at få deres kortisol-niveau screenet og tage i mod behandling for at komme stres/depression til livs. Dette kan være vha. samtaleterapi, mindfulness og/eller medicinsk behandling - Det vil være værd at overveje homøopatisk behandling for at undgå bivirkninger fra kemisk fremstillet medicin.
Ligeledes viser et af den omtalte Dr. Hobels forskningsstudier, at den støtte, som en kvinde har oplevet at få (dvs. både fysisk men også ud fra kvindens egen subjektive tolkning) under sin graviditet fra sin partner eller for kvinden andre nære og vigtige personer har indflydelse på hendes stres-niveau.

Sidst men ikke mindst finder jeg det ekstremt vigtigt at pointere, at hjernen er plastisk. Dvs. at vi rent faktisk gennem hele vores liv er i stand til at udvikle vores hjerne og “forbedre” de områder, som muligvis må være påvirket fx af for meget streshormon under vores moders graviditet eller for tidlig fødsel. Derudover bliver vores børn konstant påvirket følelsesmæssigt og danner i høj grad sit selvværd og sin identitet ud fra den måde, som særligt vi forældre forholder os til barnet på. Derfor er der - som jeg ser det - aldrig noget, der er for sent! Oplever du, at dit barn har nogle af de nævnte “bivirkninger”, der kan skyldes, at du var stresset under din graviditet, så ER det altså muligt at hjælpe barnet til at blive stærkt og velfungerende alligevel.



Kilder:


Traumatic stress: effects on the brain, J. Douglas Bremner, MD, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3181836/
  
An interview with Vivette Glover, perinatal psychobiologist, Imperial College, England, http://health.howstuffworks.com/wellness/stress-management/earliest-experiences-influence-our-ability-to-manage-stress.htm

“The Dysregulated Adult: Integrated Treatment Approaches” af psykolog og Phd Georgia DeGangi, http://books.google.dk/books?id=-xKZ9cC9B1QC&printsec=frontcover&dq=The+Dysregulated+Adult:+Integrated+Treatment+Approaches&hl=da&sa=X&ei=juCkUq_xPOz8yAPhvoGYBA&ved=0CDIQ6AEwAA#v=onepage&q=The%20Dysregulated%20Adult%3A%20Integrated%20Treatment%20Approaches&f=false

http://people.healthsciences.ucla.edu/institution/personnel?personnel_id=46384
(Dette link leder til en side med samtlige af Dr. Hobels forskningsstudier og publikationer, hvor størstedelen omhandler stres under graviditeten og dets effekt på barnet. Du kan se Abstracts gratis, men hvis du vil se hele publikationer, skal du betale for dem.)

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3124255/

Fetus to Mom: You're stressing me out: http://www.medicinenet.com/script/main/art.asp?articlekey=51730 

Perceived partner support in pregnancy predicts lower maternal and infant distress: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22662772